Testimonials (DK)

 

"Jeg føler mig meget næret af min session hos Karen Cecilie. Jeg tror, det er fordi hun er så nærværende og har en fantastisk blid, kærlig og stærk energi, der virkelig går lige igennem. Jeg kom nogle lag dybere i min forståelse af mig selv og den process jeg står i lige nu med at udvikle mig egen virksomhed. Jeg fik udforsket mine perspektiver, tilgange til mit arbejde og måder at arbejde med min energi på, som var virkelig brugbart for mig. Efterfølgende fik jeg tilsendt en mail med en opsamling på alt det, vi havde talt om, det var så dejligt, at kunne genlæse det, så det hele kunne lande en ekstra gang hos mig. Jeg følte mig virkelig set og hørt af Karen Cecilie, hun er rigtig god til at skabe et trygt rum, hvor hun støtter én i at udforske de områder, der er udfordrende og samtidig i udvikling."

— Louise, 35 år


“I smukke omgivelser fik min krop lov til at synge gennem Karens skåle, og vibrationerne gav nyt liv til glemte områder. Som ny mor var det en stærk oplevelse at møde min krop igen på denne måde, og Karen er et imødekommende og tillidsvækkende menneske.”

— Amalie, 31 år


“Før jeg fik min første behandling var jeg meget spændt på, hvad klangterapi var for en størrelse. Karen havde dog skabt et “rum”, hvor jeg med det samme kunne slappe fuldstændigt af og give mig hen til behandlingen.

Vi startede med at snakke os ind på min situation og det i sig selv var rart. At blive mødt i det simple spørgsmål “hvordan har du det?”.

Derefter landede jeg på briksen og blev med blid massage gjort klar til skålene. Oplevelsen herefter af de lune skåle, som gik i ét med min krop og frembragte de smukkeste lyde var meget særlig.

Jeg blev meget berørt og følte at jeg på en måde blev taget med til et andet sted i min bevidsthed, som jeg aldrig har været før. Både kropsligt og mentalt.

Hele vejen igennem var det trygt og rart. I dagene efter oplevede jeg en øget lethed, en stærkere refleksion og en klart forbedret intuition, som var netop den jeg havde savnet forbindelsen til.

Jeg sender mine varmeste anbefalinger mod Karen og klangterapi i det hele taget. Jeg glæder mig allerede til min næste behandling.”

— Nanna, 30 år


“Lyset i rummet er dæmpet, gulvet er dækket af bløde madrasser og luften svæver af stille musik. Ved hver ligge-sidde-plads står en skål med nødder, tørret frugt, en notes bog og en blyant. Karen Cecilie har også sørget for lækre og sunde juicer. Allerede inden workshoppen er gået i gang føler jeg, jeg har fået et blødt kram af stemningen. Det her er så tiltrængt, tænker jeg! 

Vi starter workshoppen med en Introduktion af Karen Cecilie og deltagerne præsenterer sig også kort. Hernæst deler Karen Cecilie sin viden om energibalancering, lysterapi og syngeskåle. Vi afslutter workshoppen med minisessions med klangmassage, hvor alle deltagere prøver en lille behandling. 

Da det bliver min tur til at prøve klangmassage lægger jeg mig på en madras midt på gulvet og bliver dækket af et blødt tæppe. Jeg føler kortvarigt, at Karen Cecilie er en form for moder og jeg er én, hun skal passe på. Det er så rart.

Den første syngeskål placeres ovenpå min navle. Karen Cecilie sætter svingninger igang. Der går lidt tid. Og så kommer lyden. En virkelig behagelig lyd. Efter få sekunder mærker jeg også svingninger i min krop. Både ved min mave, men også i resten af overkroppen. Det føles som om, mine celler vibrerer. Jeg er vild med det. Jeg oplever det som om, at jeg både er frisk og afslappet på én gang.

Det overrasker mig, at jeg efter kun 3-5 minutters klangmassage føler jeg har fået en lur. Det er karakteristisk for hver deltager, at vi ser lidt forsovede ud efter vores behandlinger. Vi kan ikke lade være at grine lidt af hinandens ansigtsudtryk. Samtlige deltagere efterrationaliserer over, hvor vildt det er, at lydsvingningerne føles så markant i kroppen - næsten som om, at vibrationerne går gennem marv og ben.

Vi snakker også om at stemningen har ændret sig efter, syngeskålene har været igang. Det er vanskeligt at sætte en finger på, hvad der har ændret sig, men energierne føles lettere.

Da alle deltagere har været i Karen Cecilies kyndige hænder, runder vi af. Babyerne får også lov at røre skålene og lytte lidt med på svingningerne.”

— Sara, 32 år